Susanne Ussing

29.11.1940 – 8.3.1998

Susanne Ussing var uddannet keramiker og arkitekt. Hendes kunst og arkitektur var præget af eksperimenteren, og de skulpturelle og installatoriske arbejder blev ofte udformet i organiske, flygtige materialer.

Seks installationer, ’Sanserum’ fra 1968-71 var tænkt som åbne, interaktive systemer. Sammensmeltningen af kunsten og det levede liv var altid et centralt tema, også i Ussings engagement i kvindebevægelsen. Det kom blandt andet til udtryk i Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975 og i børneudstillingerne, udarbejdet til Louisiana og museer landet over i 1978-79.

Sammen med ægtefællen Carsten Hoff – tegnestuen hed ’Ussing og Hoff’ – udfordrede hun boligbyggeriets konventionelle boformer, blandt andet med byggeeksperimenter i Thylejren i 1970 og på Vejlø, og de videreudviklede idéerne i deres prisbelønnede ideforslag til nye etageboligformer til Danske Arkitekters Landsforbunds konkurrence i 1970-73.

I 1984 blev Ussing og Hoff ramt af en brand i deres værksted. Susanne Ussing udstillede i 1987 de brændte tegninger på Nordjyllands Kunstmuseum og udgav samtidig et værkkatalog som en procesbeskrivelse af idéer og praksis inden for de mange bevægelser og tendenser, hun var en del af i 25 centrale år i dansk kunst. I de efterfølgende år og frem til sin død udførte Ussing en række udsmykningsopgaver og deltog i en række udstillinger med keramik, installationer og land-art.